FITNESS & STYRKE
På VGI har du mulighed for at vælge mellem mange af vores spændende valgfag inden for fitness og styrke, i vores lækre nye veludstyrede fitnesslokale har vi både mulighed for at lave holdtræning, men også mulighed for selvtræning.
Vi tilbyder et varieret udvalg med vægtløftning, crossfit, puls og styrke, fitness boksning, pigefitness og styrke for alle. Vores engagerede lærere er her for at støtte dig i din rejse, så du kan nå dine mål – men også lære nye færdigheder. Når du træner hos os, bliver du en del af et inspirerende miljø, der motiverer dig til at yde dit bedste.
Valgfagene er for alle uanset niveau, lærerne hjælper til, at du bliver klædt godt på. Og har du brug for et program til selvtræning, vil det også være muligt at få lagt det.
Vi ser frem til at presse grænser sammen med dig, så du kan nå dine mål!
Sved på panden, godt humør og personlig udvikling
-
Styrketræning giver dig mulighed for at opbygge muskelstyrke og forbedre din fysiske form. Du lærer korrekt teknik og effektive træningsmetoder med vægte og maskiner, så du kan målrette din træning mod specifikke muskelgrupper. Faget henvender sig både til nybegyndere og erfarne, der ønsker at optimere deres styrketræning for bedre resultater.
-
Puls og styrke er et sjovt, hårdt og effektivt valgfag, der sætter kroppen på arbejde, giver sved på panden, og som kan mærkes dagen efter. Vi træner alle de store muskelgrupper med powerøvelser og intense intervaller. I træningen bruger vi både egen kropsvægt, bodypumpbarer og forskellige håndredskaber. Timen afsluttes altid med afspænding og udstrækning til dejlig musik.
-
Valgfaget boksefitness er en træningsform, hvor vi kombinerer boksningens teknikker med funktionel træning. Du vil komme til at slå på sandsæk, og ikke hinanden, vi træner med egen kropsvægt og arbejder med både styrke og kondition.
-
I Crossfit/Styrke vil du arbejde med en træningsform der byder på både udfordrende nye øvelser, høj intensitet og styrketræning, der dækker og styrker hele kroppen. Timen er oftest bygget op med vi har en fælles styrke del, f.eks Dødløft og efterfølgende vil vi lave en workout - SÅ er du klar på at lærer nye træningsbegreber som Snatch, Amrap, Emom og PR – så er det helt sikkert noget for dig!
Man behøver ikke nogle erfaring, vi finder et niveau der passer til dig.
-
I faget vægtløftning lærer du de grundlæggende teknikker og principper bag de klassiske løft: SNATCH og CLEAN & JERK. Du vil fokusere på korrekt løfteteknik, mobilitet og styrketræning for at maksimere din kraft og undgå skader. Faget giver dig mulighed for at opbygge både fysisk styrke, samt lærer nye færdigheder.
nyt Topmoderne fitnesscenter
Vi har netop opgraderet vores faciliteter med et topmoderne styrkerum, der er udstyret med alt, hvad du behøver for at styrke din krop og forbedre din træning. Her finder du professionelle vægtstativer, frie vægte, kettlebells, træningsmåtter og avanceret udstyr til funktionel træning.
Uanset om du ønsker at træne styrke, udholdenhed eller fleksibilitet, giver rummet dig de bedste muligheder for at nå dine mål.