FodboldNØRD
FodboldNØRD er faget for dig, der ikke kan få nok af fodbold og som samtidig ønsker at forbedre dine individuelle færdigheder som fodboldspiller. I modsætning til den daglige fodboldtræning på skolen vil vi i FodboldNØRD have mere fokus på at ”lege” med bolden og finpudse de små detaljer. Foruden de tekniske øvelser vil vi også afholde forskellige konkurrencer, der bl.a. omfatter fodtennis, jonglering, fodboldgolf, overligger- og straffesparkskonkurrence, miniturneringer på små mål osv. I FodboldNØRD er fodboldspillet bogstavelig talt en leg, og hvis du elsker at spille fodbold og gerne vil blive bedre på en sjov måde, så er faget lige noget for dig.