Menu

Økonomi Klare linier...

På Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole er prisen for elevhold 2017/18 2350,- kr. pr. uge i 42 uger. Herfra trækkes statstilskuddet. Egenbetalingen er ca. mellem 48.000 kr. og 74.500 kr. for et år. Tilskuddene er afhængig af forældrenes indkomst.

Alle kan aflevere en tilmeldingsblanket. Man er først optaget på skolen, når man har modtaget et brev om en plads, samt indbetalt 500 kr. i administrationsgebyr. Den 1. maj, ca. 15 måneder før skolestart, betales Indmeldelsesgebyr på 1500 kr. Beløbet er en del af skolepengene og betales ikke retur ved evt. senere udmeldelse. Prisen er incl. alt. F. eks. får eleverne udlandstur, træningsdragt, spillesæt og årsbillede og man låner opvisningstøj. Der kommer ingen uventede udgifter, dog vil mange købe "gang -T-shirts" og andre små souvenirs.

Du kan nemt beregne den samlede egenbetaling for opholdet på Efterskoleforeningens hjemmeside ved at klikke HER

Ved eventuel afbrydelse af opholdet af den ene eller anden grund, forpligter forældrene sig til at betale 3000 kr. udover skolepengene for den uge, hvori opholdet afbrydes.

Skolepengene betales forud og 1. rate på 5000 kr. betales 1. maj - 3 mdr. før skolestart. Det resterende beløb for det samlede ophold fordeles ligeligt på 10 rater. Sidste betaling er 1. maj.

Alle elever skal medbringe en bærbar computer, der kan kobles trådløs på nettet. 

1strandtur_027